søndag, juli 28, 2013

Grydelapper

Jeg strikker stadig på mit restetæppe  - jeg har lige haft de med på to ugers ferie, så der røg nogle ekstra striber på. Det måler mu 2 meter i længden og 95 cm i bredden (striberne går på den lange led af tæppet).
Jeg regner med at det skal være mindst 120 cm bredt, så der skal strikkes videre ....

På min ferie trængte jeg en gang i mellem til lidt afveksling fra striberne - det blev til flere små projekter.
Bl.a. hæklede jeg et par grydelapper - dels fordi der manglede et par i den hytte vi var i og dels fordi det er et hurtigt lille projekt, som jeg kunne lave uden at have en opskrift med:


De er hæklet med to tråde - så vidt jeg husker er det Søstrene Grenes bomuldsgarn.
Jeg har hæklet med nål nr 3, så det er blevet nogle dejlig faste grydelapper.

Yderste kant ( havde på sidste omgang inden kanten 108 fm): * 6 fm, 3 lm, en fm i første lm *  (gentag fra * til * hele vejen rundt)

Hvis "tutterne" på kanten skal være med samme mellemrum hele vejen rundt, så skal antalet af fastmasker mellem "tutterne" gå op i antallet af fastmasker på sidste række; 108 : 6 giver 18 "tutter"


tirsdag, juli 02, 2013

Sprutte


En lille sprutte har set dagens lys. Han fik først mund idag, men er allerede i dette øjeblik på vej over Atlantehavet . . . . ligger trygt og godt i datterens rygsæk.
Det er egentlig en opskrift der bruges til at hækle sprutter til for tidligt fødte børn på neonalafdelinger - du kan læse om projektet og finde opskriften her

Denne lille sprutte gik så ikke til en baby, men til en voksen datter, der stadig synes det kan være hyggeligt med et lille væsen i tasken på en lang rejse ..... hun har nok "taget lidt skade" af mig ;-)


Jeg har hæklet min sprutte i enkelt bomuldsgarn med hæklenål nr 2½.

Armene er kortere end i opskriften - jeg har kun lavet 25 lm i stedet for 50 lm.
Jeg har hæklet 3 fm i hver lm i stedet for 2 fm, som der står i opskriften  - jo flere fm i hver lm, jo bedre snor armene sig.